Kommende retræter


"URBAN RETREAT 22&23 JANUAR " – YOGA, NEO & FLOATING


Januar og det nye år står for døren. Vinteren, kulden og mørket er stadig over os, og vi har mere brug for at regenerere, revitalisere og oplade både krop og sind.

Derfor inviterer vi dig med på vores nye koncept, et Urban Retreat fyldt med selvforkælelse, næring og energioptimering i weekenden lørdag d. 22/1 og søndag d. 23/1.


Du vil blive sovset ind i forkælelse, omsorg, opladning med blid yoga, energiarbejde, essentielle olier, åndedrætsøvelser, klang og lange afspændinger med lydbad.

Yogastillingerne og olierne er nøje udvalgt. Hver har de deres unikke evne, og sammen arbejder de på at får dig ned i gear og hjælper dig til at restituere.


Med i dette retreat modtager du 4 behandlinger hos Float Studio. Både lørdag og om søndag vil du modtaget 1 x float og 1 x NEO terapi.


NEO behandlingerne giver dig en naturlig energioptimering (NEO). NEO er en energioverførsel fra struktureret vand (vand i sin naturlige form) til kroppens celler. Det er et restitutionsredskab som accelerer og støtter vores naturlige helingsproces, og hjælper med at genoprette ubalancer, som er opstået i vores unaturlige levevis.

Ved floating (flydeterapi på dansk) befinder du dig i en sensorisk deprivationstank med kropstemperereret saltvand. Tankens begrænsede sanseinput og vægtløshed giver dig mulighed for en helt særlig oplevelse for både krop og sind. Her sætter du automatisk tankerne i bero og giver dig selv en velfortjent pause fra hverdagens stress og jag.


WEEKENDENS PROGRAM:

Lørdag d.22/1-2022

10 - 12:45 Yoga, energiarbejde, klang og lydhealing og afspænding i Baggårds Ro på Østerbro.

12:45-14 Frokostpause + transport til Float Studio (du står selv for både frokost og transport. Float er ca. 1 km væk, og man kan tage hyggelige ruter dertil hvor der ligger dejlige spisesteder på vejen)

14 Intuning på Float

14:30-15:30 Float/NEO behandling

15:30 - 16 Landing

16-17 NEO/Float behandling(hvis du havde Float først er det din tur til at komme i NEO)

17-18 Landing og Outtuning


Søndag d.23/1-2022

9:30-10.00 Intuning hos Float

10.00-11.00 Float/NEO

11.00-11:30 Landing

11:30-12:30 NEO/Float (hvis du havde Float først er det din tur til at komme i NEO

12:30-13.00 Landing og Outtuning

13-14:15 Frokostpause + transport til Baggårds Ro (du står selv for både frokost og transport. Studiet er ca. 1 km væk, og man kan tage hyggelige ruter dertil hvor der ligger dejlige spisesteder på vejen)

14:15-17 Yoga, energi arbejde, lydhealing og afspænding samt afrunding af retræten hos Baggårds Ro på Østerbro.


PRAKTISK INFORMATION:

Introprisen på dette Urban Retreat, er 3500 kr.

I prisen modtager du:

- 4 timers behandling i Float Studio til en værdi af 2000 kr.,

- 8 timers yoga, lydhealing, afspænding, - 1 olieblend til at bruge i dagene efter retreatet, samt en goodiebag fra Float Studio.

Da det er første gang vi udbyder dette, har du mulighed for at komme med til intro pris. Vi kommer fremadrettet til at afholde et Urban Retreat hver 3. måned i samarbejde med Float Studio, og de efterfølgnede gange, er det ikke længere muligt at købe forløbet til intropris.

Tilmelding sker ved at sende os en e-mail på cpj.baggaardsro@gmail.com og ved betaling via mobilepay til 30438. Du har sikret din plads når du har modtaget en bekræftelse og ved betaling.

Tilmelding er bindende og bliver ikke refunderet. Bliver for forhindret, er du velkommen til at inviterer en anden i dit sted.

Retreaten afholdes hos

www.baggaardsro.dk & https://floatstudio.dk

Du vil blive undervist af Mette Peoples & Christina Præstkær. Du kan læse mere om dine undervisere på www.peoplesspirits.com og www.christinapraestkaer.dk