Workshops & Events 2022




    • "Lyd & Dig". Workshop for 5. chakra, 18.09.22 kl. 17.30-20.30

    Lyd er vibration. Din egen lyd vibration er din sandhed og en smuk vej til selvheling, indre ro og frigørelse.
    På denne workshop skal vi arbejde på at afbalancere vores kommunikationschakra, løsne blokeringer ved halsen, nænsomt cirkulere energi og åbne op for vores udtryk, med lyd og vibrationer indefra og udefra kroppen og ind.

    Hvad skal der ske:
    I et trygt og kærligt rum skal vi blandt andet anvende stemmen og sætte lyd på os selv – udtrykke vores dybeste essens. Du vil imens blive omsorgsfuldt holdt af højfrekvente instrumenter; syngeskåle, krystalskåle, og gongs, der støtter dig i at slappe af og åbne op - fysisk, og for det inde i dig, der måske gør modstand.
    Vi bruger også essentielle olier, krystaller og mantra omkring dig, ligesom vi guider dig gennem åndedrættet og blid bevægelse til at afbalancere, rense og åbne for det femte chakra. Når du kan løsne fysiske spændinger og andre blokeringer og lade din stemme og dit halscenter vibreres af lyd, kan du skabe kontakt til dig selv på et dybere plan.
    Workshoppen kulminerer med et ekspanderende lydbad, som inviterer dig til at give slip på det, der strammer eller du holder fast i, og til at slappe af og blive ladet op.
    Din lyd udtrykker hele dig - til dig selv og til verden. Denne workshop handler ikke om at kunne synge smukt: Det handler om, at vi alle kan udtrykke os selv gennem lyd. Din egen stemme er et kraftfuldt redskab til at forbinde din krop, dit sind og din sjæl. Når du vibrerer din stemme og lader dig selv modtage højfrekvent vibration fra og omkring din krop, kan du gennem lyd opleve at udtrykke hele dig - og se, mærke og høre dig selv på en nye, dyb og sandere måde.
    Skal du have en plads? Så send en e-mail til Christina på cpj.baggaardsro@gmail.com eller sms 31619195


    Pris for denne workshop: 475 kr. I prisen er inkluderet din helt egen krystal, som du kan tage med hjem

    EarlyBird Pris: 425 ved tilmelding inden 18/8-22.

    Du sikrer din plads ved indbetaling via MobilePay til: 30438 (Christina Præstkær)

    Tilmelding er bindende og refunderes ikke. Bliver du forhindret, er du velkommen til at videregive din plads til en anden



    • "Taksigelse & kakao Ceremoni" 24.11.22 kl. 19.00 - 21.30 

    “Grisling opdagede, at selv om han havde et ret lille hjerte, kunne det rumme enorme mængder taknemmelighed” Fra Peter Plys


    Vil du gerne være gladere, mindre stresset, sove bedre? Eksperternes råd er enkelt: tillad dig selv at stoppe op og sætte pris på de gode ting i hverdagen.Forskning viser nemlig at taknemmelighed er et af de karaktertræk, der har allerstørst betydning for vores mentale sundhed og trivsel. 


    Flere studier har vist, at taknemmelighed har en gavnlig effekt på krop og sind


    • Taknemmelighed gavner mod depression og gør os mere mere glade i det daglige, giver os bedre søvn, mere energi og et sundere kredsløb
    • Taknemmelighed øger vores gavmildhed over for andre og afleder os fra negative følelser. 
    • Taknemmelighed hjælpe med at knytte tættere bånd til andre og til skaber stærkere relationer. 
    • Taknemmelighed gør os mindre stressede og styrke vores immunforsvar.


    I årtusinder har taksigelse været en integreret del af mange kulturer og religioners filosofiske lære og praksis. - Den 24/11-22 er du inviteret til at samles om at gå ind i hjertet og mødes i tak


    “Nogle gange kan selv de mindste ting fylde mest i dit hjerte”.

    Peter Plys


    Under denne aftens kakao ceremoni åbner vi et hjerte fuldt rum for, at vi sammen læner os ind i lang tradition om at samles omkring glæde og taknemmelighed.


    Den ceremoniel kakao er vores omsorgsfulde plantelære som blidt og kærligt inviterer os til at vende blikket indad og kaste lys på det, vi har at sige tak for. Vi giver det plads til at stå lidt klarere i vores bevidsthed, hvor vi bedre kan holde det i fokus. Og - hvis vi ønsker - give det noget opmærksomhed, så det kan vokse i vores liv. 


    Denne aften er en mulighed for at træde ind i et roligt, kærligt og trygt rum, hvor du kan være til stede med alt, hvad der er dig lige nu. Hvor du kan slippe tanker om, hvad der burde eller skulle være, og tage imod en udstrakt hånd mod at elske det, der faktisk er. 


    Vi træder blidt ind i hjertet sammen med smukke og højfrekvente vibrationer fra syngeskåle, gongs og andre instrumenter. Sammen med kakao åbner aftenens program for, at du kan bevæge dig ind i en afslappethed tilstand, til stede her og nu, med ro og tryghed, og skabe plads til at slippe spændinger og forsvarsværker, som måske står i vejen for din glæde.


    Forbered dig til aftenen ved at:

    - Drik rigeligt med vand på dagen og undgå at drikke kaffe/koffein

    - Kom helst på en tom mave for at bedre optagelsen og en fuldere virkning af Kakao

    - Kakao fremmer både din sundhed og dit humør, og stimulerer også hjertets kredsløb og nervesystemet på en intensiv måde. Hvis du tager antidepressiv medicin, har forhøjet blodtryk og/eller har problemer med hjertet, og godt kunne tænke dig at deltage, beder vi dig om at undersøge, om det fungerer for dig at indtage Kakao, før du tilmelder dig.


    Medbring: Noget at skrive med og en notesbog, til hvis du ønsker at notere indtryk eller andet ned i slutningen af aftenen.


    Det praktiske:

    Hvor: Baggårds Ro

    Hvornår: til “Taksigelse”, torsdag d. 24.11.22 kl. 19.00 - 21.30

    Pris for denne workshop: 475 kr. 

    EarlyBird Pris: 425 kr. ved tilmelding inden 1/10 -22.


    Du sikrer din plads ved indbetaling via MobilePay til: 30438 (Christina Præstkær)

    Tilmelding er bindende og refunderes ikke. Bliver du forhindret, er du velkommen til at videregive din plads til en anden


    Dine rumholdere og lydfacilitatorer: Christina Præstkær & Kristine Wellendorf



    •  "Forkælelses og opladnings" workshop, 13.12.22 kl. 17.15-20.15

    På Lysets og kærlighedens aften, inviterer vi dig med til 3 timers selvforkælelse.

    Juletiden og travlheden står for døren, men denne aften, skal fokus være at komme ned i gear, forkælelse, omsorg og opladning. Vi anvender essentielle olier, åndedrætsøvelser, blid restorativ yoga og en ekstra lang afspænding med lydbad - til at skabe en aften, der understøtte dig i, blive fuldstændig juleferieklar.


    Hvornår: Tirsdag d. 13.12.22 kl. 17.15 – 20.15

    Pris: 550 Dkk.
    Early Bird pris: 475 kr. ved tilmelding før 24/10/22

    Du sikrer din plads ved betaling til MP 30438. Tilmelding er bindende og refunderes ikke.